I Kolding hjælper vi den almene boligorganisation ALFABO med at renovere afdeling 104 - Munkevænget.
Boligerne på Munkevænget er oprindeligt opført i 1974/1976, men har i midten af 80-erne gennemgået en række renoveringer af døre og vinduer samt flere lag tagpap.
Nu skal resten så have den helt store tur. Opgaven omfatter renovering af 81 et-plans rækkehuse, hvoraf nogle lægges sammen, så der efter renoveringen vil være 72 tilgængelighedsboliger.
Renoveringen er planlagt til at vare et godt stykke ind i midten af 2024 og allerede nu (efteråret 2022) er vi godt igang med at lave en muck-up, så beboerne og andre interesserede får mulighed for at se, hvordan de fremtidige boliger kommer til at se ud.
Vores opgaver i forbindelse med renoveringen er:
Fundering og sokkel
Terrændæk
Porebeton
Skalmuring
Flise- og klinkearbejde
Opgaven er lidt speciel, idet afdeling 104, i det omfang hvor det er muligt, vil være beboet under renoveringen. Dette betyder, at der arbejdes i etaper, hvorfor kravene til kommunikationen med beboerne i afdelingen forøges i forhold til normale renoveringsopgaver.
Det specielle består i, at beboerne i størst muligt omfang bliver boende i deres boliger. Dette betyder, at inden det invendige og delvist det udvendige arbejde påbegyndes, bliver beboerne etapevis genhuset. Når renoveringen af deres boliger er færdiggjort, flytter beboerne i den færdiggjorte etape tilbage og planlægningen af den næste etapes genhusning påbegyndes.
Der vil løbende blive lagt billeder op fra arbejdet.