Julen 2024
Kære kollegaer, kunder og forretningsforbindelser - ja kort sagt alle med relationer til DEP
Endnu et år er næsten gået og traditionen tro samles vi i hallen for at ønske hinanden en glædelig jul samt et godt nytår. Dette gøres med gløgg og æbleskiver, en god snak blandt kollegaer samt uddeling af julegaver.
Det har været et år med travlhed og heldigvis for det. Vi står foran et nyt år, hvor mange ting sikkert også vil ændres i forhold til, hvordan det plejer at være. Om det bliver til det bedre, kan kun tiden vise, men håbet er der. Helt sikkert er det, at det bliver et år med endnu flere nye spændende opgaver til begge afdelinger.
Vi ønsker derfor alle med en relation til DEP en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.